Nitrat i drikkevand – sådan finder I den rigtige løsning

Efter Miljøministerens udmelding om at ville sænke grænseværdien for nitrat i drikkevand fra 50 til 6 mg/l står vandværker og forsyninger over hele Danmark med en stor udfordring. Når den nye grænseværdi bliver vedtaget, vil ca. 200 vandværker fremover skulle rense vandet, før det sendes videre til forbrugerne. Men hvilken teknologi er den rigtige at vælge?

Hvorfor er der nitrat i drikkevand?

Nitrat består af et kvælstofatom og tre iltatomer (NO3-) og er en relativt lille, negativt ladet ion, der nedsiver gennem jorden til grundvandsmagasinerne. Udbredelsen er størst, hvor beskyttelsen fra øvre lerlag er ringe, og der samtidig er betydelig udvaskning af nitrat fra gødningsanvendelsen på markerne.

Miljøministeren har tidligere bedt en international ekspertgruppe undersøge grænseværdien for nitrat i drikkevand. December 2025 konkluderede ekspertgruppen, at grænseværdien for nitrat burde sænkes fra 50 til 6 mg/l ud fra et forsigtighedsprincip, da der er en lille øget risiko for tarmkræft ved høje niveauer. Denne rapport fik februar 2026 Miljøminister Magnus Heunicke til at melde ud, at han ville følge denne anbefaling og kaldte det en “hastesag, som han blev nødt til at reagere på, når konklusionen fra uafhængige eksperter var så klar.” 

Hvor er koncentrationen af nitrat størst i Danmark?

Det såkaldte Nitratbælte går ned gennem et større område af Jylland mellem Grenå, Silkeborg, Viborg, Nykøbing Mors, Løgstør og Aalborg. Dette skyldes, at disse områders jordlag mestendels består af sand og grus, der dækker et lag af kalk med sprækker i, hvilket giver mulighed for, at nitratholdigt vand fra overfladen hurtigt siver mod grundvandet.
På billedet: Danmarkskort over nitratindhold i grundvand
Kilde: GEUS, 2024

Det er vigtigt at understrege, at der ikke er nogen akut sundhedsrisiko ved at drikke postevand i de områder af Danmark, hvor grænseværdien ligger over den nye anbefalede grænse, da risikoen for tarmkræft stadig er meget lille. I områder med høje niveauer af nitrat i grundvandet, skal drikkevandsbehandlingen sikre, at vandkvaliteten lever op til kvalitetskravene for drikkevand. Kilde: GEUS.

Teknologier til nitratbehandlinger

Overordnet findes der tre kategorier af teknologier til at behandle nitrat i drikkevand:

Fysisk separation (membranfiltrering)

Membranfiltrering, der kan bruges til nitratbehandling af råvandet, omfatter nanofiltrering og omvendt osmose. Teknologien kan under én proces fjerne flere parametre samtidig: hårdhed, pesticider, mikroforureninger, sulfater, nitrater, vira og bakterier. Membranfiltrering giver et tryktab, som bliver større, jo tættere membranen er – energiforbruget stiger derfor med tættere membraner.

Ved omvendt osmose presses det nitratholdige vand gennem en semipermeabel membran med et tryk på omkring 7 til 12 bar og opdeles i et saltfattigt rentvand (permeat) og et stærkt saltholdigt spildevand (koncentrat). For at undgå udfældninger på membranens overflade skal der permanent doseres kemikalier, såkaldte antiscalants.

Kemisk rensning  (ionbytning)

Ionbytning omfatter både traditionel ionbytning og Carix*-teknologien fra Veolia.
Ved traditionel ionbytning byttes nitrat ud med klorid eller hydrogencarbonat, og resinerne kan regenereres med saltopløsning eller syrer/baser. Der genereres saltholdigt spildevand, som nogle steder kan være svært at få afledningstilladelse til. 

Carix-processen er en speciel slags ionbytning, hvor CO2 er regenereringsmiddel i stedet for den konventionelle saltopløsning. Dette betyder at Carix-processen ikke genere en spildstrøm som skal håndteres. Op til 90% af den nødvendige CO2 til regenerering genindvindes som en del af Carix-processen.

Biologisk behandling (biologisk denitrifikation)

Ved biologisk denitrifikation omdannes nitrat til frit nitrogen (N2 gas) af denitrificerende mikroorganismer. For at mikroorganismerne kan omdanne nitrat, skal de have letomsættelig kulstof, der fungerer som føde for mikroorganismerne. Grundvandet indeholder ikke letomsætteligt kulstof, hvorfor dette skal tilsættes som eksempelvis ethanol/eddikesyre. Derudover kan mikroorganismerne også have brug for ekstra næring i form af fosfor, så denitrifikationsprocessen har optimale vilkår.

Den biologiske denitrifikationsproces kræver, at vandet efter denne proces efterbehandles for at opnå drikkevandskvalitet og undgå eftervækst i distributionsnetværket.

Valget af den rigtige løsning afhænger af jeres specifikke forhold:

💠Størrelsen på jeres årlige vandproduktion
💠Jeres eksisterende vandbehandling
💠Kvaliteten af råvandet, herunder mængden af nitrat og øvrige indholdsstoffer
💠Håndtering af spildstrømme
💠Hydraulisk fleksibilitet i driften
💠Energiforbrug og driftsomkostninger

For alle teknologier gælder det, at man skal være opmærksom på, at spildstrømmene kræver en tilladelse fra kommunen, hvilket gør dialog meget vigtig.

Økonomi og levetid for teknologier til at behandle nitrat

Investeringsomkostningerne er typisk lavere ved membrananlæg og traditionel ionbytning, i modsætning til Carix og biologisk fjernelse. Membran har høje driftsomkostninger grundet den korte levetid på membranerne samt det høje tryk som kræves. Traditionel ionbytning kræver vedligeholdelse og påfyldning. Carix kompenserer de høje anlægsomkostninger med markant lavere driftsomkostninger. Energiforbruget er op til 60% lavere ved denne teknologi sammenlignet med omvendt osmose.

Membrananlæg kan ofte leveres som færdige plug and play-anlæg med mulighed for udvidelser. Dette reducerer det krævede areal for anlæg samt reducerer unødvendige anlægsomkostninger. Membranerne kræver dog højt tryk for at rense vandet samt kemikalier til rensningsprocessen. Membraner har en levetid på 5 - 10 år.

Ionbytning leveres ligeledes som plug and play-anlæg til mindre anlæg, men tilpasses til større anlæg. Anlægget er generelt kompakt og kræver ikke et stort areal. Anlægget drives under normale trykforhold men kræver almen vedligeholdelse og påfyldning/udskiftning af resiner kontinuerligt,tilpasset anlæggets størrelse. Ionbytningsanlæg har en levetid på mere end 10 år.

Carix designes til opgaven og kræver et større areal. Anlægget kræver minimal vedligeholdelse, da det kun kræver almen vedligeholdelse af udstyret som kalibrering af måler og adgang for CO2 tankbil til lagertank. I forhold til levetid klarer Carix sig godt, da ionbytterharpiksen sædvanligvis holder flere årtier. Det ældste Carix anlæg har været i uafbrudt drift i over 30 år med de oprindelige resiner.

Biologisk fjernelse kræver typisk mere plads for at sikre tilstrækkelig reaktionstid for processerne. Dette kombineres med flere behandlingstrin med flere enheder samt overvågning og instrumentering for at sikre vandkvaliteten og en lav stabil biologisk eftervækst. Derfor er den løbende drift og vedligeholdelse også mere omfattende end for almindelig sandfiltrering. Levetiden for denne type anlæg er typisk mere end 20 år.

Praktiske erfaringer fra drift

I dag er der praktiske erfaringer fra dansk drikkevandsbehandling med ionbytning og membranfiltrering, her er det dog andre parametre der behandles for. I Veolia, som Krüger er en del af, har vi gennem mange år opbygget erfaring med tekniske løsninger til at behandle vand med nitrat.

Alle tre typer teknologier til behandling af nitrat i drikkevand anvendes af vandforsyninger forskellige steder i Europa, hvor de er underlagt den samme lovgivning i forhold til at sikre drikkevandskvaliteten, som vi er i Danmark.

Sådan finder I den rette løsning til jeres vand

Vi kender alle teknologierne og ved, hvornår hver teknologi giver mest mening for den enkelte kunde.

Uanset om I er et lille vandværk eller en stor forsyning, kan vi rådgive jer om den bedste løsning tilpasset netop jeres situation. Vores tilgang er at forstå jeres udfordringer og guide jer trygt gennem processen – fra valg af teknologi til implementering og drift.

Vil I vide mere om, hvordan I bedst behandler drikkevand med nitrat? Kontakt os for en uforpligtende dialog om jeres specifikke udfordringer.

Kontakt en af vores eksperter og hør, hvordan vi kan hjælpe dig med effektiv behandling af nitrat på dit anlæg HER.

  *Trademark of Veolia; may be registered in one or more countries